Påskesmåkager

Vi elsker at bage med børn og børnebørn, når de er hjemme på påskeferie. I år skal der bages søde påskesmåkager med hele familien, og vi derfor gerne dele opskriften med jer, så I også kan lave noget anderledes og sjovt sammen i påsken. 🙂
På siden finder du 2 opskrifter, så du har noget at vælge mellem.
Andre opskrifter til påskebordet
Er du på udkig efter andre lækre påskeopskrifter, så kan vi blandt andet anbefale vores populære rejesalat, æggesalat, avocado med æg eller fiskefilet.
Vi ønsker dig en god påske!
1. Klassisk småkagedej
Du skal bruge:
Til ca. 40-50 småkager
- 300 g hvedemel
- 150 g flormelis
- 300 g smør
- 2 spsk sammenpisket æg
- Ekstra flormelis til glasur
Sådan gør du:
- Bland mel og flormelis sammen i en stor skål – brug gerne en røremaskine.
- Skær din smør i små tern, så du kan smuldr dem ned i blandingen.
- Ælt din dej samtidig med, at du putter dine æg i.
- Når dejen er æltet, pakkes den ind i husholdningsfilm, hvor den skal i køleskabet i 2-4 timer (skal det gå stærkt, kan du med fordel smide dejen i fryseren i en halv time).
- Når tiden er gået, tages dejen ud af køleskabet, hvor du gerne lader den stå i 15-20 minutter, før du kan rulle den flad.
- Rul dejen flad med en kagerulle, så den er ca. 5 mm tyk (brug med fordel to stykker bagepapir, så det er lettere at arbejde med).
- Stik nu kagerne ud i dine påskeforme og placér dem på en bageplade.
- Bag kagerne i 7 min. ved 200 grader.
- Lad dem køle af inden du pynter dem med glasur.
2. Vanilje småkagedej
Du skal bruge:
Til ca. 40-50 småkager
- 275 g hvedemel
- 125 g rørsukker
- 125 g smør
- 1 tsk vanillesukker
- 1 æg
- 1 spsk sirup
- Ekstra flormelis til glasur
Sådan gør du:
- Bland mel og smør (skåret som små tern) sammen i en stor skål – brug gerne en røremaskine.
- Tilsæt rørsukker og vanillesukker i melblandingen.
- Tilsæt nu de våde ingredienser – æg og sirup.
- Arbejd nu dejen færdig med hænderne, ved at lægge dejen ud på køkkenbordet.
- Når dejen er æltet færdig, pakkes den ind i husholdningsfilm, og stilles nu i køleskabet, hvor den skal stå og hvile i 30-60 minutter, før du kan rulle den flad.
- Rul dejen flad med en kagerulle, så den er ca. 5 mm tyk (brug med fordel to stykker bagepapir, så det er lettere at arbejde med).
- Stik nu kagerne ud i dine påskeforme og placér dem på en beklædt bageplade.
- Bag kagerne i 7-8 min. ved 200 grader.
- Lad dem køle af, inden du pynter dem med glasur.