Hjemmebagte Pitabrød med lækkert tilbehør
Sommer er den perfekte årstid til at tage maden med ud i sommerlandet – og hvad er mere picnicvenligt end hjemmebagte pitabrød fyldt med alt det, du elsker?
Vi har samlet en nem opskrift og 6 idéer til lækkert fyld.
Opskrift på hjemmebagt pitabrød
Du skal bruge (ca. 8 stk.):
-
25 g gær
-
3 dl lunkent vand
-
2 spsk olivenolie
-
1 tsk salt
-
2 dl fuldkornshvedemel
-
Ca. 4 dl hvedemel
Sådan gør du:
- Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie.
- Bland salt med fuldkornsmel og rør det i. Derefter røres hvedemelet i lidt ad gangen, til dejen er smidig (det er ikke sikkert, du skal bruge det hele).
- Ælt dejen grundigt og lad den hæve tildækket i 1 time.
- Del dejen i 8 stykker. Tril til boller og rul flade (ca. ½-1 cm tykke).
- Bag på en varm bageplade ved 250 °C i ca. 5-7 minutter, til de puffer op.
- Afkøl let – og de er klar til fyld!
Fyldkombinationer
Krydret oksekød med tzatziki
Saftig og krydret med friskhed fra tzatzikien
- Stegt flanksteak krydret med Hermanns Grillkrydderi og skåret i skiver
- Hjemmelavet tzatziki med Tzatziki-krydderi
- Finthakket salat og rødløg
- Frisk mynte og persille
- Et drys Fyr og Flammefor ekstra varme
Laks & rødbede med dild og citron
Frisk, nordisk og let
- Koldrøget eller varmrøget laks
- Rødbeder i strimler
- Creme fraiche med Dild-krydderi og lidt Rapsolie med Citron
- Spirer eller babysalat
- Lidt Citronpeber
Kylling med yoghurtdressing
Krydret, cremet og helt perfekt
- Kylling i strimler stegt med Kyllingerub
- Fintsnittet spidskål
- Tomat i tern
- Dressing: græsk yoghurt rørt med Hvidløgsaioli og citronsaft
- Frisk koriander eller dild på toppen
Vegetar med grillet halloumi & pesto
Knas, cremethed og masser af umami
- Grillet halloumiost
- Pesto lavet med Pesto Grøn
- Tomater i både
- Ristede pinjekerner eller solsikkekerner
- Spinatblade
- Et skvæt Ramsløgsolie
Pulled pork med BBQ og syltede løg
En amerikansk-inspireret favorit med sødme og syre
- Pulled pork vendt i Barbeque Marinade-dip
- Syltede rødløg
- Coleslaw eller fintsnittet kål med creme fraiche og Hawaii-krydderi
- Et drys Røget Paprika ellerFyr & Flamme
Falafel & hummus med et twist
Vegetarisk klassiker med smag og friskhed
- Hjemmelavet falafel eller færdigkøbte
- Hummus rørt med Pesto Sommer og Hummus-krydderi
- Revet gulerod
- Finthakket rødkål
- Agurk i skiver
- Et dryp koldpresset Rapsolie med citron

