Knækbrød med brændenældesalt
Lækre knækbrød er noget, de fleste kan lide. Og vi har været i køkkenet for at lave en opskrift til dig.
Knækbrødet er nemt at lave, så hvis du mangler en aktivitet til børnene eller noget lækkert til snacktid om eftermiddagen, så er knækbrød med for eksempel ost ikke noget dumt bud. Og så er tilmed sundt pga. olien og de gode kerner.
God appetit!
Opskrift på hjemmebagt knækbrød
Du skal bruge:
Antal: Ca. 2 bradepander
- 1 dl havregryn
- 1 dl hørfrø
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl sesamfrø
- 2 tsk. jomfru i det grønne
- 4 dl hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
- 3 tsk. Brændenældesalt
- 1,5 dl rapsolie
- 2 dl vand

Sådan gør du
Først skal alle de tørre produkter blandes sammen i en skål. Her er det havregryn, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, sesamfrø, jomfru i det grønne, hvedemel, bagepulver og salt.
Derefter tilsætter du vand og olie, og du kan godt forvente, at det kan gå hen og blive en klistret omgang 😉
Læg et stykke bagepapir på bordet, hvor du placerer halvdelen af dejen i midten af bagepapiret. Ovenover lægger du et lag bagepapir mere, inden du begynder at rulle dejen ud imellem de to lag med en kagerulle.
På den måde kan du nemmest styre den klæbrige dej.
Når dejen er rullet ud, løftes du forsigtigt bagepapiret og dejen op på bagepladen og fjerner det øverste lag bagepapir.
Tag derefter den anden halvdel af dejen og gør det samme igen.
Til sidst skærer du dejen ud med en kniv eller en pizzaskærer (vi foretrækker det sidste) i de forme, som dine knækbrød skal være. Her kan du også pynte med knækbrødene med lidt ekstra jomfru i det grønne og drysse med ekstra brændenældesalt.
Så skal knækbrødene i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Lad gerne brødene stå og hvile i et kvarters tid, inden du sætter tænderne i dem.

