Netop nu: få et gratis glas Pesto Peperoncino med, når du køber for over 300,-

(Så længe lager haves – bemærk holdbarhed til marts 2026)

Iskender kebab

Iskender kebab er en klassisk tyrkisk ret der helt grundlæggende består af brød, kebab, tomatsauce og yoghurt. Det er enkelt men det smager alligevel så lækkert! Dette er hvad vi vil kalde rigtig comfort food – altså mad man virkelig kan hygge sig med og som smager SÅ skønt!

Der er mange måder at lave denne ret på. Vores bud på iskender kebab er med fokus på at holde det nemt og velsmagende. Derfor bruger vi færdigkøbt kebab og brød. Du kan selvfølgelig også vælge at kredse endnu mere om retten og selv bage brød og marinere dit kebab – det har vi nemlig gjort nemt for dig med vores bøfkrydderi.

Opskrift på iskender kebab

Du skal bruge:

Til 2 personer

ca. 300 g. Kebab fra frost (Her har vi brugt kyllingekebab)
ca. 250 g. Brød (madbrød/napolibrød/pitabrød)
Smør og olie til stegning
Evt. lidt persille til pynt
Det grønt du ønsker og kan lide

Tomatsaucen

1 dåse hk. tomat
1,5 tsk. Bøfkrydderi
1 tsk. hvidløgsaioli
0,5 tsk. chili snittede med kerner
1 spsk. olie
salt

Yoghurtdressingen

2 dl. yoghurt naturel
1 tsk. hvidløgsaioli
salt

Sådan gør du:

Start med at skære dit brød i tern på ca. 2 x 2 cm.

Blend de hakkede tomater så der ikke er klumper i. Kom herefter i en gryde og tænd for varmen.

Tilsæt bøfkrydderi, hvidløgsaioli, chili, olie og salt til tomatsaucen.

Varm tomatsaucen op under omrøring, men pas på den ikke bulderkoger.

Bland ingredienserne til yoghurtdressingen i en skål og lad den trække på køl.

Smelt noget smør og kom olie ved på en varm pande. Steg brødet på panden til det er varmt og sprødt.

Tag brødet af panden og kom herefter din kebab på panden.

Når alt er stegt og forberedt mangler du blot at samle retten:

Start med brød nederst og kom herefter kebab ovenpå.

Hæld nu den varme tomatsauce over og top med den kolde yoghurtdressing.

Pynt evt. med persille og chiliflager. Server med det grønt du ønsker.

Velbekomme.

Tilbehøret

Måden man laver både tomatsuacen og yoghurten på kan variere meget fra opskrift til opskrift. Mange vil lade yoghurten være naturel som den er, vi har valgt at give den lidt smag.

Hvis vi serverer grønt til denne ret er det som regel blot i form af snackgrønt, som f.eks. cherrytomater. Ellers gør en meget simpel salat sig også godt sammen med retten.

Skal du bruge flere lækre blandinger og basiskrydderier til krydderihylden? Så hop ind i kategorien ‘Krydderier’ lige her og gå på smagsopdagelse.

Vi håber, du har lyst til at hoppe i køkkenet og lave en lækker tyrkisk omgang Iskender kebab.

 

Velbekomme.

Hvilke krydderier skal bruges til opskriften?

Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen