Netop nu: få et gratis glas Pesto Peperoncino med, når du køber for over 300,-

(Så længe lager haves – bemærk holdbarhed til marts 2026)

Indisk Dhal

Dhal er en virkelig lækker indisk ret, typisk lavet med røde linser. Retten er vegetarisk og så er den er let og billig at lave. Det er nemt at lave store portioner af denne velsmagende ret og så kan den endda fryses ned, så du har portioner klar til de travle dage.

Opskrift på indisk dhal

Du skal bruge:

Dhal

  • Lidt raps- eller  olivenolie
  • 1 tsk.  hakket hvidløg
  • 2 spsk. hakkede løg
    1,5 spsk. ingefær
  • 0,5 tsk. snittet chili med kerner
  • 1 tsk. spidskommen
  • 2 tsk. Garam masala
  • 250 g røde linser
  • 150 g sojabønner (edamame/mukimame)
  • 7 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk. Pesto Tomat
  • 3 dåser hakkede tomater
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Dhal:

  1. Varm olien op i en stor gryde, ved middel varme.
  2. Tilsæt hvidløg, løg, ingefær, chili, spidskommen og garam masala til olien og svits krydderierne af i et minut.
  3. Tilsæt grøntsagsbouillon.
  4. Skyl linserne i en sigte og kom dem i gryden.
  5. Tilsæt hakkede tomater, sojabønner, kikærter og Pesto Tomat til gryden.
  6. Lad retten simre under låg i 30-45 min. Rør jævnligt og tilsæt evt. mere grøntsagsbouillon, hvis det bliver for fast.
  7. Smag til med salt og peber.

Raita som tilbehør

Raita er en virkelig lækker yoghurtdressing, som er det perfekte tilbehør til den krydrede dhal. Raita indeholder agurk og mange bruger mynte til at friske dressingen op. I denne opskrift har vi dog valgt at bruge vores hvidløgsaioli krydderi, som vi synes er det perfekte supplement til dressingen.

Vi håber, at du har lyst til at prøve denne skønne opskrift, og at det måske kan blive en favorit hjemme ved jer også.

Raita /yoghurtdressing

  • 1 agurk
  • 3 dl. græsk yoghurt
  • 1 tsk. hvidløgsaioli 
  • Salt og peber til at smage til med

Sådan gør du:

  1. Vask agurken og riv den groft. Vrid den for væske.
  2. Bland agurken med yoghurt og hvidløgsaioli.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Server din dhal i en dyb tallerken med kølig raita til.
0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen