Flæskesteg med tilbehør
Julemiddagens flæskesteg, er for mange danskere, næsten hellig! Sværen skal være sprød, kødet skal være saftig og samtidig skal der være masser af velsmag i både kødet og stegeskyen, som vi laver den vigtige brune sovs af.
Der er mange meninger om hvordan man skal tilberede sin flæskesteg, for at opnå det bedste resultat. Her er vores bedste tips!
Få sprøde svær og saftigt kød!
For at opnå sprøde svær skal du først og fremmest kigge på hvordan stegen er ridset. Der skal være ridset godt igennem fedtlaget, men ikke ned i kødet. Rids evt. efter.
Varm ovnen op til 200 grader. Kog noget vand du kommer i et ildfast fad, og vend derefter flæskestegen med sværene nedad i fadet. Steg flæskestegen i 20 min. i ovnen.
Tag flæskestegen ud og vend den om. Gnub nu godt med flæskestegssalt ned mellem alle sværerne og rundt på stegen. Kom i fadet og sørg for at stegens sværside er så plan som muligt. Brug staniol til at få flæskestegens sværside lige. Kom et stegetermometer i stegen og kom fadet med stegen (og vand!) ind i ovnen igen.
Din flæskesteg skal som minimum opnå en kernetemperatur på 62 grader, da du så er sikker på at have dræbt alle bakterier. Herefter kan du tage stegen ud og lade den hvile lidt på et spækbræt – men dæk aldrig stegen til, da det kan gøre sværene bløde.
Er dine svær ikke blevet sprøde, kan du skrue op for varmen de sidste 10-15 min, eller indstille ovnen til grill.
Tilbehøret er lige så vigtigt!
Om du er til hvide eller brune kartofler, sovs eller sauce, rødkål eller rødkålssalat er en smagssag. Mange laver også alle delene, når den store julemiddag skal laves. I denne opskrift har vi valgt at lave brune kartofler, en rådkålssalat og en lækker opbagt sovs, lavet på stegeskyen fra flæskestegen og en oksefond.
Vi håber, du kan bruge vores opskrift og gode råd, som inspiration til din julemiddag.
Skal du bruge flere lækre blandinger og basiskrydderier til krydderihylden? Så hop ind i kategorien ‘Krydderier’ lige her og gå på smagsopdagelse.
Velbekomme og glædelig jul!
OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN
Flæskesteg med tilbehør
Du skal bruge:
Opskriften er angivet uden mængdeangivelse, da den kan justeres efter antal personer.
Flæskesteg u. ben (Beregn ca. 200 g pr/pers)
Kartofler på glas (Beregn ca. 250 g pr/pers)
Sukker
Smør/magarine
Rødkål
Grønkål
Gulerødder
Appelsiner
Oksefond
Svinebouillon
Madlavningsfløde
Mel
Sovsekulør
Salt og peber
Sådan gør du:
Flæskestegen
Start med at tænde ovnen på 200 grader og sæt vand over at koge.
Klargør din flæskesteg, ved at ridse alle sværene efter. Læg derefter din steg ned i et ildfast fad, med sværene vendt nedad.
Hæld det kogende vand op i det ildfaste fad, så det lige akkurat dækker sværene.
Kom fadet med stegen i ovnen og lad den stege i 20 min.
Når stegen har stegt i 20 min. tager du stegen ud og vender den om. Derefter gnubber du godt med flæskestegssalt på din steg og godt ned mellem alle svær.
Sørg for at stegen er så lige som muligt – hæv evt. nogle sider med staniol. Kom stegen i ovnen igen.
Steg ovnen i ovnen indtil kernetemperaturen er min. 62 grader. Mangler sværene at blive sprøde, kan du skrue op for temperaturen de sidste 10-15 min.
Når stegen er færdig lader du den hvile på et spækbræt, utildækket.
Brune kartofler
Start med at dræne dine glaskartofler i god tid. De skal helst være så tørre som muligt fra lagen. Du kan evt. duppe dem lidt, med et helt rent viskestykke.
Tag en stor pande, gerne en sauterpande, og hæld en god mængde sukker på. Tænd for varmen på højeste blus.
Lad sukkeret være indtil du kan se det begynder at smelte godt i siderne.
Skru lidt ned for varmen og rør rundt i sukkeret til det er helt smeltet.
Kom nu en god stor mængde smør eller magarine på sukkermassen. Er fedtstoffet koldt, kan det godt få sukkeret til at stivne og klumpe en smule. Rør blot rundt og skru ikke ned for varmen, da det blot skal have tid til at smelte igen. (Det samme kan ske, når du tilføjer kartoflerne).
Kom kartoflerne på panden og vend dem godt rundt i sukkermassen.
Nu skal kartoflerne blot have tid og røres rundt i indimellem, indtil de er godt brunede.
Sovsen
Når det er ved at være tid til at lave sovsen skal du have fat i stegeskyen fra stegen.
Hæld skyen gennem en finmasket si ned i en skål, så du får sigtet klumper og lign. fra.
Kog noget vand og lav 500 ml. bouillon vand med svinebouillonen.
Put en god klat smør i en gryde og smelt den.
Når smøret er smeltet tilsætter du hvedemel, og rører godt til du har en god melbolle.
Start med at tilføje noget bouillonvand lidt efter lidt.
Tilføj derefter skiftevis noget stegesky, madlavningsfløde og bouillonvand, til du synes sovsen begynder at have rette konsistens.
Tilføj en god mængde oksefond til sovsen.
Smag til med salt, peber og sukker.
Giv sovsen den rigtig farve med sovsekulør.
Rødkålssalaten
Rens og skær både rødkål og grønkål fint.
Skær skrællen af appelsinen så bådene bliver tydelige, og skær hver enkelt appelsinbåd forsigtigt ud, så du har de rene appelsinfiletter.
Skræl og riv gulerødderne fint.
Saml din salat og den er klar til servering.
hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere
se andre opskrifter
Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!
Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.