Tomatsalat med mozzarella

Tomatsalat er en sikker vinder, hvis du gerne vil servere noget frisk og lækkert som tilbehør til et godt stykke kød.

Vi anbefaler, at man eksperimenterer en smule med dressingen. Nogle gange kan det være nødvendigt at smage til med salt og peber alt efter hvilken balsamico man benytter sig af. Det er en farverig og lækker ret, som passer specielt godt til okse eller andet mørkere kød. Du vil ikke blive skuffet.

Hvis man kan lide oliven, kan det også anbefales at smide et par små sorte oliven over din tomatsalat. brug de små uden sten.

God fornøjelse.

 

Du skal bruge:

Til 2-4 personer

  • 6 store tomater
  • 1 pakke 125 g. frisk mozzarella
  • 4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. vand
  • 1 spsk. balsamico olie
  • 2 tsk. Italiensk urteblanding
  • Friske basilikumblade
  • 1 lille rødløg

Sådan gør du:

Skær tomater og mozzarella i tynde skiver og læg dem skiftevis i et fad eller en dyb tallerken.

Bland olie, vand, balsamico og italiensk urteblanding sammen i en lille kop og hæld blandingen over din tomatsalat. Har du ikke olivenolie, kan du benytte en vores krydderolie med basilikum.

Lad salaten trække i oliedressingen i cirka 10 minutter

Skær rødløget i skiver og pynt sammen med friske basilikum blade – server din tomatsalat som frisk tilbehør til en god varm ret.

Velbekomme

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen