Hjemmelavet granola – skøn müsli opskrift til morgenmaden
Granola er en skøn morgenmadsmüsli, som kan laves til mange morgner ud i fremtiden. Granola er blot en müsli, der er ristet i honning, og her bruger vi vores egne biers honning til formålet.
Nogle gange bruger vi den klassiske sommerhonning til at riste i, men du kan bestemt også få en god succes med lakridshonningen, hvis du er glad for en lille snert af lakrids som eftersmag.
Du kan bruge granolaen her oven på din yoghurt, ymer, A38 eller skyr – vi ved også, at der er en del, der er glade for granola med lidt mælk til og så søde sommerbær eller æbler om efteråret og vinteren.
Frugten giver en skøn og sød smag, som vi holder meget af.
Herunder kan du se, hvad du skal bruge, og hvordan du får lavet en skøn granola. Den kan gemmes 1 uge af gangen, så det er altid et godt projekt i weekenden, så hele familien kan få morgenmad den næste uges tid, der virkelig mætter.
Opskrift på granola
Du skal bruge:
Til 4-6 personer
- 80 gram honning
- 80 gram vand
- 80 gram rapsolie
- 250 gram havregryn
- 60 gram nødder
- 40 gram sesamkerner
- 40 gram chiafrø
- 40 gram hørfrø
- Lidt lakridspulver
- 1 knivspids salt
Sådan gør du:
- Smelt honning, vand og rapsolie i en gryde.
- Tilsæt en knivspids lakridspulver og salt og kog op.
Sluk for varmen og tilføj havregryn, nødder, græskarkerner, sesamkerner, chiafrø og hørfrø. - Læg det hele ud på en bageplade, og bag i ovnen på 120 grader i 1 time og 50 minutter.
- Vent på at granolaen bliver kold og hård, og bræk den i stykker.
- … Og så er der serveret til yoghurten eller skyren i morgen tidlig.
- Hvis granolaen skal peppes lidt ekstra op, så kan du tilsætte kokos, tranebær, rosiner eller anden tørret frugt!
Hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere




