Grøn risotto med squash, ærter og citron
Vi elsker en god omgang risotto, og derfor har vi været i køkkenet for at lave en lille opskrift til dig her fra det vestjyske køkken. Denne udgave står på et skønt strejf af sommersmag – perfekt til både de varme sommermåneder, men også til de mørkere vintermåneder, hvor vi længes efter lyset og varmen.
I denne opskrift bruger vi squash, ærter og citron, men du kan også sagtens lave en “tøm-køleskabet”-version med denne opskrift og blot bruge de grøntsager, der mangler en ret at høre til.
Vi bruger parmesanost i denne opskrift, men hvis du har en anden ost i køleskabet, der går godt i lune retter, kan du også sagtens bruge det.
Retten er kødfri men indeholder hønsebouillon. Ønsker du retten skal være vegetarisk, findes der vegetariske/veganske udgaver af hønsebouillonen. Ønsker du retten skal være vegansk, kan du blot erstatte smør og parmesanosten, med veganske alternativer.
OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN
Grøn risotto med squash, ærter og citron
Du skal bruge:
Til 4 personer
Grøn risotto med squash, ærter og citron
En squash
200 gram spinat
200 gram ærter
1 citron
Basilikum
Ærteskud
3 spsk. hakket løg
3 spsk. hakket hvidløg
4 spsk. pasta krydderi
400 gram risottoris
2 dl. hvidvin
1 liter hønsebouillon
130 gram parmesan
Smør
Sådan gør du:
Hakket Løg og hakket hvidløg sættes i blød i vand i 10 minutter. Derefter steges de på en pande i lidt smør.Når løgene er klare, tilsættes den groftrevne squash, og det hele vendes i 2-3 minutter med hyppige mellemrum.
Løg, hvidløg og squash blandingen krydres med 3-4 spsk. pasta krydderi samt salt og peber.
Herefter tilsættes 400 gram rissotoris og 2 dl. hvidvin. Lad dette simre ved lav varme, indtil alkoholen er fordampet.
Tilsæt derefter lidt efter lidt 1 liter hønseboullon, indtil risene er tilberedte. Dette tager ca. 30 min.
I mellemtiden steges 200 gram spinat på en pande, hvorefter det blandes med en håndfuld frisk basilikum.
Spinatblandingen og ærterne tilsættes retten. Til allersidst tilføjer du parmesanosten, ærteskud og lidt citrolskal.
Det hele smages til med salt og peber og voilá; der er serveret.
hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere
se andre opskrifter
Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!
Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.