Chokoladekage med Hvid ganache

Vestjyske Delikatesser har et forslag, til en lækker dessert. Den er simpel og lige til at gå til. Den kan oveni købet laves dagen før.

En rig chokoladekage med lækker smag af appelsin. Du får en sprød bund og en tyk, lækker chokolade ganache på toppen. Pynt den med jordbær og granatæblekærner.

Vi anbefaler følgende vin:

“Porto Heritage White Réserve
Portugisisk portvin lavet på valnød, honning & appelsiner, med en kraftig antydning af 
karamel i smagen. Den har lagret i 10 år. 

Du skal bruge:

Til ca. 6 personer:

Kiksebund:

  • 75 g digestivekiks
  • 75 g smør

Chokoladekage – kan laves dagen før:

Hvid chokoladeganache – kan laves dagen før:

  • 1 dl piskefløde
  • 150 g hvid chokolade

Marinerede jordbær og granatæblekerner:

  • 2 dl presset appelsinsaft
  • 5 spsk sukker
  • 250 g jordbær i skiver
  • 1 granatæble og kernerne herfra

OBS: Du kan sagtens presse appelsinsaft dagen før, samt skære jordbær og pille granatæble.

Sådan gør du

Kiksebunden:

  1. Find en springform på ca 18 cm i i diameter.
  2. Spænd et stykke bagepapir fast imellem ringen og bunden.
  3. Knus dine digestivekiks – eventuelt i en minihakker.
  4. Smelt dit smør.
  5. Bland de knuste kiks og smør sammen. Rør godt rundt.
  6. Hæld det over i formen og pres bunden godt sammen.
  7. Smør siderne af din form med lidt smør.

Chokoladekage:

  1. Tænd ovnen på 175 grader (traditionel ovn)
  2. Smelt chokoladen i et vandbad.
  3. Når chokoladen er ved at være smeltet, vender du smør i, så det smelter sammen med.
  4. Tilsæt orangeskallen.
  5. Pisk æg og sukker til en luftig masse.
  6. Vend chokolade og æggemasse godt sammen – Men slå ikke luften ud.
  7. Bland hvedemel og bagepulver sammen i en skål for sig.
  8. Drys hvedemelsblandingen i chokoladeblandingen, igennem en sigte.
  9. Rør godt rundt.
  10. Hæld nu chokoladedejen på kiksebunden og vip forsigtigt formen lidt, så dejen fordeler sig. Brug eventuelt en fadslikker (Dejskraber).
  11. Bag kagen midt i ovnen i ca 20 minutter ved 175 grader (traditionel ovn)
  12. Lad kagen køle af i køleskabet – helst til næste dag.

Hvid chokolade ganache:

  1. Flæk den hvide chokolade i mindre stykker.
  2. Bring fløden i kog, mens du rører rundt i en lille tykbundet gryde.
  3. Når fløden koger, skal du tage den af varmen og putte den hvide chokolade i.
  4. Lad det stå i 5 minutter uden omrøring.
  5. Rør derefter godt rundt, indtil den er ensartet.
  6. Put chokolade ganachen i en skål.
  7. Dæk ganachen med husholdningsfilm – helt nede ved ganachen – gerne så filmen rører ved den. På den måde kommer der ikke kondens. Stil den i køleskabet, tildækket, til næste dag.

Marinade til jordbær og granatæbler:

  1. Kog appensinsaft og sukker i en tykbundet gryde. Ikke ret stor.
  2. Kog nu blandingen ved middel varme i ca 14 minutter. Eller indtil massen er kogt ned til ca. 1 dl.
  3. Du skal røre rundt engang imellem.
  4. Lad siruppen køle af.
  5. Vænd dine jordbær og granatæbler forsigtigt i siruppen.

På dagen:

  1. Tag chokoladekagen ud af køleskabet minimum 1 time før den skal spises. Smør forsigtigt den hvide ganache på. Den vil være lidt stiv, så giv den lige nogle minutter til at bløde lidt op først.
  2. Du kan glatte ganachen ud igen, inden servering.
  3. Når du skal skære kagen, anbefaler vi at gøre det med en varm kniv.

Til slut:

Nu skal der anrettes, så det er et nytår værdigt.

Anret kagen og pynt med jordbær og granatæblekerner.

FÅ 15 % RABAT PÅ DIN NÆSTE BESTILLING

- når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Der kommer også løbende tips til lækre opskrifter og inspiration til aftensmaden, festmåltider og snacktid.

You have Successfully Subscribed!