Boller i karry

Boller i karry er en helt oplagt hverdagsret. Så vil du have lidt afveksling fra lasagne, spaghetti bolognese og hot wings, så må du endelig prøve vores boller i karry, der kan tilpasses alt efter smag og behag – hos både store som små i familien.
En smagfuld version
Vores boller i karry er en yderst smagfuld version af den ellers klassiske ret – men her med smæk på krydderierne. Til at stå imod krydderierne har vi tilført æbler i små tern og friskhakket persille.
I den her opskrift er det klassiske kødboller og ris, men med sauce fyldt med kraft og nuancer i form af vores hawaii krydderimix, der er oplagt til en boller i karry, da den indeholder karry, persille, løg og paprika. Dertil er vores indisk grillkrydderi med ingefær, gurkemeje, løg, hvidløg, peber, paprika og koriander og til sidst også en smule af vores spidskommen malet.
Toppings som tilføjelse
Hvis du vil tilføre endnu mere friskhed til retten end kun æbler og persille, så kan du også skære nogle fine tern af mango, som vil give en lækker sødhed til retten eller nogle rosiner samt peanuts.
Har du nogle kræsne børn eller gæster, der bare godt kan lide den klassiske boller i karry, så husk at du eventuelt kan servere tilbehøren i skåle for sig, så man selv kan vælge, dét man kan lide.
Hvis vi selv skal sige det, så kulminerer den her ret i et samensurium af farver, konsistens og smag!
…værsgo!
Skal du bruge flere lækre blandinger og basiskrydderier til krydderihylden? Så hop ind i kategorien ‘Krydderier’ lige her og gå på smagsopdagelse.
Du skal bruge:
Til 4 personer
Kødboller
- 300 g hakket grise- og kalvekød (ca. 6%)
- 1 finthakket løg
- 1 æg
- 1 dl madlavningsfløde
- 1 tsk salt
- Peber
Karrysauce
- 2 tsk smør
- 2 tsk hawaii krydderimix
- 1 tsk indisk grillkrydderi
- 1 tsk spidskommen malet
- 3 spsk hvedemel
- 3 dl mælk
- 3 dl grøntsagsbullion
- salt
- peber
Tilbehør
- 4 dl basmati ris
- 1 æble
- 1 håndfuld persille
Sådan gør du:
- Kog dine ris efter emballagens anvisninger.
- Rør salt i farsen og rør farsen sej. Dette sikrer at saften fra kødet bindes af salten, og så behøver på den måde ingen (eller kun meget lidt) mel i kødbollerne for at holde på både form, saft og kraft.
- Rør alle øvrige indgredienser til kødbollerne sammen med en håndmikser og lad farsen hvile, mens du laver karrysauce.
- Til karrysaucen smeltes smør i en gryde sammen med krydderier, drys mel i og pisk det sammen til en melbolle.
- Pisk efterfølgende langsomt mælk i til det har en ensartet konsistens.
- Kog saucen op og tilsæt grøntsagsbouillon. Kog saucen op til den har det rette faste konsistens. Smag til med salt, peber og eventuelt mere hawaii krydderimix.
- Form kødbollerne i ønskede størrelse og kom de rå kødbollder direkte i saucen. Lad saucen og kødbollerne simre med låg på i ca. 15 minutter.
- Drys til sidst æbler i tern og lidt finthakket persille over retten, når den anrettes.
Velbekomme.
Hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se opskrifter på kød-fri retter
Se opskrifter på frokostretter
Se opskrifter til fester og gæster
