Netop nu: få et gratis glas Pesto Peperoncino med, når du køber for over 300,-

(Så længe lager haves – bemærk kortere holdbarhed)

Asiatisk inspireret kylling i karry

Det asiatiske køkken er velkendt for deres mange lækre smagsnuancer, og mange danskere elsker også, at krydre deres madrepertoire med de lidt mere spicy udgaver, som østens retter byder på. Der er ikke sparet på krydderierne – ej heller smagen!

Vi har lavet en let og lækker asiatisk inspireret kylling i karry opskrift til dig. Du kan lave den på 15-20 min, og så smager det bare skønt! Du kan skrue lidt på ingredienserne, hvis smagen skal være lidt mildere. Retten her har vi lavet med nudler. Du kan også sagtens undlade at tilsætte nudlerne, og i stedet servere retten med ris.

ift på asiatisk inspireret kylling i karry

Du skal bruge:

Til 4 personer

  • 500 g. kyllingebryst filet
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg hakket
  • 2 store gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 spsk. ingefær malet
  • 1,5 tsk. carry
  • 1 tsk. Peberblanding i kværn
  • Lidt fjerkræsalt
  • 2 spiseskefulde fish sauce
  • 6 deciliter bouillon (grøntsag eller kylling)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 250 gram nudler

Sådan gør du:

Skær kyllingen i mundrette stykker. Snit forårsløg i skiver. Halver rødløget og skær i tynde skiver.

Skræl gulerødderne og skær i tynde strimler. Alternativt kan de rives groft. Skær peberfrugten i tynde skiver. 

Kog og klargør 6 dl. Bouillon.

Brug en stor sauterpande eller wok, varm noget olie heri og svits kyllingekødet i et minuts tid, mens du vender det rundt.

Tilsæt forårsløg, peberfrugt, gulerødder og rødløg. Steg et minuts tid. Tilsæt nu krydderierne: ingefær, hakket hvidløg, carry og peberblandingen. Tilsæt fish sauce, bouillon og kokosmælk.

Til sidst tilsættes de tørre nudler til retten. Lad det simre lidt, ved svag varme i 5 min, til nudlerne er bløde. Smag til med fjerkræsalt, mere peber og evt. mere karry. Serveres med det samme.

Hvilke krydderier skal bruges til opskriften?

Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen