Mormors opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse

Denne opskrift på vaniljekranse stammer fra min mormors køkken, og den er gået igen i generationer i vores familie, når julen nærmede sig. Nu har jeg fået skrevet denne opskrift på vaniljekranse og flere andre julesmåkager ind på computeren, så du også kan få del i de gode juleklassikere – præcist som mormor lavede dem.

Og en lille sjov bemærkning, så stod der melis i stedet for sukker i den originale opskrift, og alle vægtangivelser stod noteret i pund.

Til sidst et lille ekstra fif – halvdelen af hvedemelet kan skiftes ud med mandelmel. Mandelmel var godt nok ikke lige en del af den originale opskrift, men jeg ved, at nogle er meget glade for den skønne ekstra smag af mandler i deres vaniljekranse. Når du skifter mel ud med mandelmel, får du helt naturligt skabt en ekstra dimension på smagen.

Er du klar til at komme i gang? Så smører vi ærmerne op og finder kødhakkeren og stjerneformen frem, så vi kan lave årets vaniljekranse klar.

Du skal bruge:

100 stk.

Dej: 

  • 375 g mel
  • 200 g margarine eller smør
  • 200 g sukker
  • En knivspids hjortetaksalt
  • Vaniljepulver efter behag.
  • 1 æg

    Sådan gør du:

    Først blander du mel, sukker, hjortetaksalt og vanilje sammen i en skål og tilsætter stuetempereret smør. Herefter røres det hele sammen.

    Tilsæt ægget og saml dejen, så den bliver ensartet.

    Derefter kan du benytte en sprøjtepose med stjernetyl eller en kødhakker med stjerneform til at forme de fine kranse. Sprøjt kransen direkte på bagepladen og giv dem et lille klem i samlingen, hvis du bruger sprøjteposen.

    Når pladen er fuld, så bages vaniljekransene i 12 minutter ved 175 grader.

    Lad kransene køle af inden servering.

    Glædelig jul!

    0
      0
      Kurv
      Din kurv er tomTilbage til shoppen