Kartoffelmad med lakserilette og krydderolie
En klassisk kartoffelmad – opgraderet med et tvist af cremet lakserilette, Krydderolie grønsalat fra Vestjyske Delikatesser samt purløg. En sund og nem frokost gjort overdådig og lidt udover det sædvanlige. Det her er ikke en rugbrødsmad, du bliver træt af i madpakken lige foreløbig.
Lakseriletten er lavet med varmrøget laks, rødløg, citron og bordets bedste sennep, så den får en lækker krydret smag, der skaber nuancer overfor den ellers milde smag, som kartofler har. Dertil er vores Krydderolie grønsalat lavet på koldpresset rapsolie, hvidløg, salt, løg, persille, basilikum og oregano, som går perfekt til både laks og kartoffel.
Top din kartoffelmad af med friskplukket purløg og krydre med salt og peber.
Lakseriletten og rugbrødet kan laves i forvejen – eller du kan købe et rugbrød frem for selv at bage et, så du nemt kan lave en hurtig og mættende frokost.
Ekstra tilbehør
Hvis du vil opgradere din kartoffelmad yderligere og gøre den endnu mere overdådig af lækre smage eventuelt til frokostgæster eller til en lækker aftensmad, så kan du supplere maden med kapers, spinat, syltede rødløg, avokado og/eller asparges.
Derudover kan du også istedet for vores Krydderolie grønsalat bruge vores Krydderolie citron, hvis du er vild med et syrligt tvist til laksen og kartoffel.
Velbekomme.
OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN
Kartoffelmad med lakserilette og krydderolie
Du skal bruge:
Til 4 personer
Varmrøget lakserilette
200 g varmrøget laks
1/2 rødløg
1/2 bundt purløg
0,5 dl cremefraiche 38%
3 spsk. mayonnaise
1 spsk. citronsaft
1/2 tsk. bordets bedste sennep
Topping
5-6 kogte kartofler
Lidt purløg
Krydderolie grønsalat
Salt og peber
Rugbrød
25 g gær
3 dl vand
65 g solsikkekerner
50 g hørfrø
60 g græskarkerner
200 g skårne rugkerner
100 g fuldkornshvedemel
375 g rugmel
0,5 l yoghurt naturel
75 g hvedemel
12 g salt
Sådan gør du:
Varmrøget lakserilette
Sørg for at laksen er fri for skind.
Findel kødet med en gaffel. Hak rødløg og purløg i fine stykker
Rør cremefraiche sammen med mayonnaise, citronsaft og sennep i en skål for sig.
Smag til med salt og peber
Vend laks, rødløg og purløg sammen med cremefraiche-blandingen
Rugbrødet
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt kerner (gem lidt græskarkerner til at drysse ovenpå dit brød), salt og yoghurt. Rør det godtsammen.
Tilsæt alt melet og rør det sammen med en ske – hvis man har en røremaskine kan denne ogsåbruges.
Lad dejen stå og hæve i skålen i 1 time.
Kom dejen op i rugbrødsformen.
Lad rugbrødet hæve i formen i ca. 30 minutter et lunt sted.
Pensl med lidt vand på toppen og drys med græskarkerner.
Varm ovnen op, til 200 grader varmluft. Når ovnen er varm sættes rugbrødet i ovnen og temperaturen sænkes til 160 grader varmluft.
Bag rugbrødet i 75 min.
Topping
Saml alle dele til rugbrødsmaden med en bund af rugbrøg og lakserilette. Derefter nogle skiver af kogte kartofler. Top af med purløg, salt og peber
hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere
se andre opskrifter
Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!
Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.