Kanelsnurrer med marcipan remonce og appelsin
Vi elsker den svenske (eller måske norske?) klassiker: Kanelsnurren. Det er ubestridt det, der kommer tættest på vores danske kanelsnegl, og mens svenskerne og nordmændene er uenige om, hvor kanelsnurren stammer fra, så skynder vi os at gå i køkkenet og få lavet en dejlig julevenlig udgave af dette gode stykke bagværk.
I denne version får opskriften en hak op ad med lidt julesmag, så derfor har vi tilføjet marcipan og appelsin til opskriften, så duften af jul kan brede sig hjemme i dit køkken.
Du kan også tilføje andre smage og krydderier som malet nellike. Det er kun fantasien, der sætter grænsen.
Under opskriften finder du en kort video, der viser, hvordan du laver kanelsnurrerne helt perfekt 🙂
Så er du klar til at gå i køkkenet med os?
OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN
Kanelsnurrer med marcipan remonce og appelsin
Du skal bruge:
Dej:
100 g smør
2 dl mælk
25 g gær
Lidt vaniljesukker
50 g sukker
1 tsk. stødt kanel (man kan også bruge kardemomme)
2 æg
400 g hvedemel
Appelsinskal
Lidt salt
Remonce:
150 g blødt smør
100 g brun farin
50 g revet marcipan
1 tsk. stødt kanel
Sådan gør du:
Smelt smør og bland med gær. Bland det med alt det våde og appelsinskal. Tilføj alt det tørre. Pisk ingredienserne godt sammen. Ælt til dejen er smidig og blød. Lad den hæve et varmt sted i 30 min. Bland remoncen imens.
Rul dejen ud i en firkant og smør remoncen på. Fold 1/3 af dejen fra neden ind over midten, og derefter den øverste 1/3 indover midten. Skær 1-2 cm strips af den. Rul den en smule så den twistes. Hold den ene ende med to fingre, samtidig med at du bruger den anden hånd til at vikle stripsen rundt om dine to fingre. Luk den ved at proppe enden op i toppen.
Bag dem i 12-15 minutter ved 180-200 grader. Lad dem køle af og overhæld med glasur og friskrevet appelsin.
hvilke krydderier skal bruges til opskriften?
Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere
se andre opskrifter
Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!
Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.