Hjemmelavet granola – skøn müsli opskrift til morgenmaden

 

Granola er en skøn morgenmadsmüsli, som kan laves til mange morgner ud i fremtiden. Granola er blot en müsli, der er ristet i honning, og her bruger vi vores egne biers honning til formålet.

Nogle gange bruger vi den klassiske sommerhonning til at riste i, men du kan bestemt også få en god succes med lakridshonningen, hvis du er glad for en lille snert af lakrids som eftersmag.

Du kan bruge granolaen her oven på din yoghurt, ymer, A38 eller skyr – vi ved også, at der er en del, der er glade for granola med lidt mælk til og så søde sommerbær eller æbler om efteråret og vinteren.

Frugten giver en skøn og sød smag, som vi holder meget af.

Herunder kan du se, hvad du skal bruge, og hvordan du får lavet en skøn granola. Den kan gemmes 1 uge af gangen, så det er altid et godt projekt i weekenden, så hele familien kan få morgenmad den næste uges tid, der virkelig mætter

 

 

 

 

 

OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN

Hjemmelavet granola – skøn müsli opskrift til morgenmaden

Du skal bruge:

Til 4-6 personer

80 gram honning

80 gram vand 

80 gram rapsolie

250 gram havregryn 

60 gram nødder

40 gram sesamkerner

40 gram chiafrø

40 gram hørfrø

Lidt kanel

1 knivspids salt 

Sådan gør du:

Smelt honning, vand og rapsolie i en gryde.

Tilsæt en knivspids kanel og salt og kog op.
Sluk for varmen og tilføj havregryn, nødder, græskarkerner, sesamkerner, chiafrø og hørfrø. 

Læg det hele ud på en bageplade, og bag i ovnen på 120 grader i 1 time og 50 minutter.

Vent på at granolaen bliver kold og hård, og bræk den i stykker.

… Og så er der serveret til yoghurten eller skyren i morgen tidlig. 

Hvis granolaen skal peppes lidt ekstra op, så kan du tilsætte kokos, tranebær, rosiner eller anden tørret frugt! 

hvilke krydderier skal bruges til opskriften?

Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere

se andre opskrifter

Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!

Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen