Hel kylling i stegeso

En hel kylling i stegeso eller römertopf er den skønneste måde at tilberede et helt måltid, på en nem og tidsbesparende måde.

 

 

Kyllingen bliver saftig og mør og tilbehøret fuld af velsmag. Det tager ikke mange minutter at smide maden i stegesoen og ind i ovnen. Derefter kan du lave hvad du nu skal, og blot servere den tilberedte, dampende varme mad.

Så inden du hopper i arbejdstøjet og går i gang med havearbejdet, kan du på 15 min. smide ingredienser i din stegeso, og putte den i ovnen. Så er der skøn mad klar, når havearbejdet er overstået.

Stegeso eller römertopf?

Og hvad er egentlig forskellen? En römertopf er den klassiske stegeso i rødt ler. Denne stegeso skal stå i blød i vand i 15-30 min inden brug og skal altid sættes i en kold ovn. Leret suger vandet til sig og frigiver det under tilberedningen i ovnen, hvilket sikrer dig lækker og saftig mad.

En stegeso der er af glaseret keramik er typisk dyrere, men skal til gengæld ikke stå i vandbad inden brug og den tåler også at komme i en forvarmet ovn. En glaseret stegeso giver dig stadig saftig og lækker mad, og så er den ideel til at bage lækre grydebrød i. Det samme gælder for en stegeso af glas.

Om du er mest til det ene eller det andet er en smagssag. Begge dele giver dig mulighed for langtidstilberedt mad, der er nem at forberede og fuld af velsmag, saft og kraft.

 

 

Alt kan bruges!

I vores opskrift har vi smidt kartofler, gulerødder, rødløg og cherrytomater med som tilbehør. Derudover bruger vi hvidvin som vi damper vores skønne ingredienser i, for masser af smag.

Man kan også sagtens vælge at bruge fond eller bouillon i stedet, og du kan tilføje mere væske så du koger mere end du damper. Mulighederne er mange.

Du kan også bruge lige de grøntsager du er allermest til. Især rodfrugter gør sig rigtig godt i en stegeso, men alt kan bruges.

Masser af smag

Det er selvfølgelig et must at krydre maden i en stegeso godt, for at få så meget smag i retten som muligt. Alle typiske krydderurter gør sig godt i en stegeso – i denne version har vi valgt at give kyllingen vores lækre citronpeber, der giver det perfekte krydrede, og let syrlige tvist, som klæder kyllingen super godt.

Andre bud på krydderier der gør sig godt i en stegeso kan være vores timian citron salt, vestjysk urte- og hvidløg eller allround krydderi (… og vi kan blive ved, men holder her.)

Skal du bruge flere lækre blandinger og basiskrydderier til krydderihylden? Så hop ind i kategorien ‘Krydderier’ lige her og gå på smagsopdagelse.

Vi håber, du har lyst til at afprøve vores opskrift på lækker kylling i stegeso.

Velbekomme!

 

 

OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN

Hel kylling i stegeso

Du skal bruge:

1 stor økologisk kylling

3 tsk. citronpeber

500 g aspargeskartofler

350 g cherrytomater

3 stk. gulerødder

2 stk. rødløg

1 stk. økologisk citron

1 dl hvidvin

3 spsk olie

2 tsk. hvidløgsgranulat

salt

Sådan gør du:

Klargør kartoflerne og put dem i bunden af din stegeso.

Skræl gulerødderne og skær dem i mundrettebider. Hæld dem i stegesoen.

Skræl rødløgene og skær dem i grove tern. Hæld dem i stegesoen.

Hæld hvidvin over, samt olie, 1 tsk. hvidløgsgranulat , 1 tsk. citronpeber og lidt salt.

Vend det rundt nede i stegesoen.

Klargør nu kyllingen og læg den ovenpå grøntsagerne.

Skyl cherrytomaterne og halver dem. Hæld dem rundt om kyllingen.

Skyl citronen og skær den i grove skiver. Placer rundt omkring kyllingen.

Drys kyllingen med 1 tsk. hvidløgsgranulat, 2 tsk. citronpeber og salt.

Placer stegesoen i en forvarmet ovn på 150 grader i 3,5 time.

hvilke krydderier skal bruges til opskriften?

Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere

se andre opskrifter

Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!

Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen