Caramel Cheesecake

Vestjyske Delikatesser har et forslag, til en lækker og kendt dessert, nemlig Caramel cheesecake. Den er simpel og lige til at gå til. Selve cheesecaken kan oveni købet laves dagen før.

En rig cheesecake med lækker og frisk smag af citron og smøreost. Du får en sprød bund og en lækker hjemmelavet karamelsovs på toppen. Pynt den med havsalt for en salted caramel cheesecake effekt.

NOTE: Denne cheesecake kan laves 100 % GLUTEN OG LAKTOSEFRI.

Du skal bruge:

Ca. 12 serveringer:

Kiksebund:

  • 200 g digestivekiks (Glutenfri digestive kan købe i Bilka)
  • 110 g smør

Cheesecake – laves dagen før:

  • 625 g smøreost (Kan købes laktosefri)
  • 2 spsk mel (For glutenfri kan du bruge kartoffelmel)
  • 1 spsk vaniliepulver – med top
  • 330 g bagesukker
  • Lidt citronskal
  • 3 æg

Hjemmelavet karamelsauce:

OBS: Smør indeholder naturligvis også laktose, men kan købes laktosefri de fleste steder.

Sådan gør du

Kiksebund:

  1. Forvarm ovnen til 160 grader almindelig ovn.
  2. Find en 20 cm springform.
  3. Vend den løse bund af springformen på hovedet og læg et stykke bagepapir på og sæt den så på plads igen, i springformen. (På denne måde, kan du nemt få din cheesecake over på et fad, da der ingen kanter er.)
  4. Pensl springformen med smeltet smør.
  5. Knus digestivekiks – eventuelt i en minihakker
  6. Smelt imens smør
  7. Rør digestivekiks og smør godt sammen.
  8. Hæld det i springformen og pres bunden godt sammen, med en flad genstand.

Fyldet:

  1. Brug en håndmixer og rør 500 gram af smøreosten godt rundt i ca 30 sek.
  2. Tilføj mel og rør i ca 10 sek.
  3. Tilføj vanilje og resten af smørosten, sukker og citronskal og rør rundt, indtil det er blandet godt sammen. Ca. 10-15 sek.
  4. Tilføj 1 æg af gangen og rør lidt rundt ind imellem, indtil hvert æg er rørt ud. Rør ikke for meget.
  5. Put fyldet i springformen.
  6. Bag i ca 55 minutter. Hold øje de sidste 10 minutter, at toppen ikke revner.
  7. Den bør være gylden i toppen nu.
  8. Lad den køle af i ovnen, mens lågen er en anelse åben.
  9. Put den dernæst i køleskabet, overdækket i minimum 4 timer. Gerne til næste dag.

Karamelsaucen (på dagen):

  1. Put sukker og vand i en gryde og tænd for kogepladen, ved lidt mere end medium varme.
  2. Rør rundt jævnligt, indtil sukkeret er opløst. (Skru’ op for varmen, hvis der ikke sker noget)
  3. Nu skal det koge i ca. 8-10 minutter, indtil det har fået en flot, mørkeorange farve.
  4. Tag gryden af varmen.
  5. Hæld lidt fløde i ad gangen – Her er det rart, med en der hælder, og en der rører rundt.
  6. Det vil boble lidt op, men bliv ved med at røre rundt. Det skal klumpe lidt, men det skal nok blive til en pæn masse. Ellers så tag den lidt tilbage på varmen.
  7. Tilføj smør og rør rundt indtil det er opløst.
  8. Tilsæt evt. lidt salt.
  9. Lad karamellen køle lidt ned i gryden, inden du hælder det over i et glas (f.eks. et gammelt syltetøjsglas), hvor du har et låg til.
  10. Lad det køle af i køleskabet, indtil du skal bruge det.

Til slut

Nu skal der anrettes, så det er et nytår værdigt.

Tag forsigtigt din cheesecake ud af springformen – Skær eventuelt forsigtigt rundt langs kanten.

Placer den på et fad, og hæld din karamelsovs over. Den skulle gerne løbe lidt.

Pynt eventuelt med lidt havsalt.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen