Asiatisk inspireret kylling i karry

Det asiatiske køkken er velkendt for deres mange lækre smagsnuancer, og mange danskere elsker også, at krydre deres madrepertoire med de lidt mere spicy udgaver, som østens retter byder på.

Der er ikke sparet på krydderierne – ej heller smagen!

Vi har lavet en let og lækker asiatisk inspireret kylling i karry opskrift til dig.

Du kan lave den på 15-20 min, og så smager det bare skønt! Du kan skrue lidt på ingredienserne, hvis smagen skal være lidt mildere.

Retten her har vi lavet med nudler.

Du kan også sagtens undlade at tilsætte nudlerne, og i stedet servere retten med ris.

Skal du bruge flere lækre blandinger og basiskrydderier til krydderihylden? Så hop ind i kategorien ‘Krydderier’ lige her og gå på smagsopdagelse.

Vi håber, at du har lyst til at prøve vores lynhurtige asiatisk inspirerede kylling i karry!

Se opskriften og find ingredienserne længere nede. 

OPSKRIFTER TIL HVERDAGEN

Asiatisk inspireret kylling i karry

Du skal bruge:

Til 4 personer

500 g. kyllingebryst filet
1 bundt forårsløg
1 rødløg
3 tsk. Hvidløg hakket
2 store gulerødder
1 rød peberfrugt
1 spsk. ingefær malet
1,5 tsk. carry
1,5 tsk carry thai
1 tsk. Peberblanding i kværn
2 spiseskefulde fish sauce
6 deciliter bouillon (grøntsag eller kylling)
1 dåse kokosmælk
250 gram nudler

Sådan gør du:

Skær kyllingen i mundrette stykker. Snit forårsløg i skiver. Halver rødløget og skær i tynde skiver.

Skræl gulerødderne og skær i tynde strimler. Alternativt kan de rives groft. Skær peberfrugten i tynde skiver. 3 tsk. Hakket hvidløg lægges i blød i et par tsk. Vand.

Kog og klargør 6 dl. Bouillon.

Brug en stor sauterpande eller wok, varm noget olie heri og svits kyllingekødet i et minuts tid, mens du vender det rundt.

Tilsæt forårsløg, peberfrugt, gulerødder og rødløg. Steg et minuts tid. Tilsæt nu krydderierne: ingefær, hakket hvidløg, carry, carry thai og peberblandingen. Tilsæt fish sauce, bouillon og kokosmælk.

Til sidst tilsættes de tørre nudler til retten. Lad det simre lidt, ved svag varme i 5 min, til nudlerne er bløde. Smag til med salt, mere peber og evt. mere karry. Serveres med det samme.

hvilke krydderier skal bruges til opskriften?

Se her hvilke krydderier der bliver brugt i denne opskrift, så du kan komme i gang med at kokkerere

se andre opskrifter

Hvis du kunne lide denne opskrift kan du helt sikkert også lide en af vores andre opskrifter!

Se vores store udvalg af opskrifter og find en ret du kunne tænke dig at lave.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen